Sådan laver du en kreditpolitik, der bliver fulgt

En kreditpolitik, ingen kender, er et dokument. En, der er sat i systemet, er en beslutning.

Rieck Advokater Juridisk afdeling 5 trin 7 min.

Når du er færdig

I har skrevne regler for, hvem der får kredit, hvor meget, og hvad der sker, når der ikke bliver betalt — og de bliver fulgt.

Sådan gør du

Trin for trin

01

Beslut, hvem der overhovedet får kredit

Skriv kriterierne ned: selskabsform, alder, regnskab, betalingshistorik. Nye kunder under en vis størrelse betaler forud — det er ikke uhøfligt, det er en politik.
02

Sæt beløbsgrænser, ikke mavefornemmelser

Hvor meget må én kunde skylde ad gangen? Hvad sker der, når grænsen er nået — stoppes leveringen, eller kræves der forudbetaling? Skriv svaret, før situationen opstår.

Det går galt her
En kreditgrænse uden en konsekvens er en anbefaling. Politikken skal sige, hvad der SKER, når grænsen brydes — ellers bliver den brudt.
03

Fastlæg rykkerkadencen én gang for alle

Hvornår går påmindelsen ud, hvornår rykker et, to og tre, og hvornår inkassovarslet? Samme kadence for alle kunder — ellers kan I hverken forudsige jeres likviditet eller dokumentere, at I har behandlet folk ens.
04

Beslut, hvornår en sag går til inkasso

Sæt en dag og et beløb, ikke en stemning. Og beslut, hvem der må gøre en undtagelse — for undtagelserne kommer, og de skal kunne begrundes over for andre end den, der giver dem.
05

Læg politikken i systemet, ikke i en mappe

En politik, der kræver, at et menneske husker den hver fredag, holder til den første travle uge. Sæt reglerne op dér, hvor fakturaerne og rykkerne rent faktisk sendes fra.

Faldgruber

Det er her, det oftest går galt

Ikke fordi nogen er sløsede, men fordi fejlene er lette at begå og først viser sig, når det er for sent.

Politikken bliver skrevet og aldrig brugt

Det klassiske: et pænt dokument, som ingen i bogholderiet har set. Test den ved at spørge den, der sender rykkerne, hvad grænsen er for kunde X. Kan hun ikke svare, findes politikken ikke.