Frivilligt forlig

Også kaldet forlig, udenretligt forlig, skylderklæring med fuldbyrdelsesklausul

Et frivilligt forlig er en skriftlig aftale om gælden, som kan tvangsfuldbyrdes i fogedretten uden dom, hvis det er formuleret rigtigt.

I praksis

Det frivillige forlig er det mest undervurderede dokument i hele inkasso. Anerkender skyldneren gælden skriftligt, og indeholder aftalen en udtrykkelig bestemmelse om, at den kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, så er den et eksekutionsgrundlag. I kan gå direkte i fogedretten, hvis aftalen brydes — uden dom, uden betalingspåkrav, uden retssag.

Det er forskellen på en afdragsordning, der er et løfte, og en afdragsordning, der er en løftestang. De koster det samme at indgå. Kun den ene har konsekvens.

Derfor er den rigtige reaktion, når en skyldner ringer og vil aftale afdrag, næsten altid: ja — på skrift, i et frivilligt forlig.

Det bliver ofte gjort forkert

  • Fuldbyrdelsesklausulen mangler. Uden den udtrykkelige bestemmelse om, at aftalen kan fuldbyrdes, er forliget bare en aftale, og I skal hele vejen gennem retten alligevel.
  • Aftalen indgås på mail uden underskrift. Den skal kunne fremlægges i fogedretten. En løs mailtråd er ikke et forlig.
  • Der aftales afdrag, skyldneren aldrig kan holde. Et forlig, der brydes i måned to, har kostet tid. Aftal beløb, der matcher en realistisk betalingsevne.
Hent forligsskabelon Med den klausul, der gør forliget til et eksekutionsgrundlag

Er I i tvivl om jeres eget krav?

Ordbogen forklarer reglen. Vi kigger på sagen. Ring, eller opret en gratis konto og send den ind — ingen binding, intet opstartsgebyr.