Egeninkasso

Også kaldet intern inkasso, selvinkasso

Egeninkasso er, når kreditor selv inddriver sit krav uden at overgive det til en inkassovirksomhed.

I praksis

Man må gerne inddrive sine egne krav. Men reglerne gælder alligevel: påkravet skal sendes med sin 10-dages frist, gebyrerne skal holde sig inden for lovens satser, og god inkassoskik skal overholdes.

Det er her, de fleste fejl i egeninkasso opstår — ikke af ond vilje, men fordi et hjemmestrikket “administrationsgebyr” eller en for kort frist ødelægger grundlaget for at kunne kræve omkostningerne dækket senere.

Det bliver ofte gjort forkert

  • Man opfinder gebyrer. Alt, hvad der pålægges skyldneren, skal have hjemmel.
  • Man venter for længe med at give slip. Et krav, man selv har rykket på i ni måneder, er markant sværere at inddrive end et, der blev overgivet efter 40 dage.

Er I i tvivl om jeres eget krav?

Ordbogen forklarer reglen. Vi kigger på sagen. Ring, eller opret en gratis konto og send den ind — ingen binding, intet opstartsgebyr.